Hvad finder vi ved stranden
Få mere ud af jeres tur til stranden
Fur Museum har mulighed for at tilbyde jer at få en naturvejleder/geolog med til stranden. På strandene langs Furs kyster er der mulighed for at finde sten der beretter om dinosaurernes kommen og forsvinden, hvordan istidernes hærgen har formgivet landskabet, gigantiske vulkaner ved grønland og meget meget mere.
På denne vandretur vil der blive lagt vægt på de mange forskellige sten der findes og hvilken historie de kan fortælle. Der vil desuden være mulighed for at inddrage hvad vi ellers finder af sneglehuse, skaller, tang, osv. Til at få en snak om livet i fjorden.
Emner der kan blive taget op efter ønske: Stenkending, moler, vulkanisme, istider, dyr og vandkvalitet ved Limfjorden.
Varighed: ca. 2 timer.
Sted: Ring og hør nærmere Alderstrin: Første klasse og op – forløbet kan aldersdifferencers Kontakt/bestilling:
Bo Schultz tlf: 99 15 69 31 mail: bosc@museumsalling.dk - René Sylvestersen tlf: 99 15 69 35 mail: rlsy@museumsalling.dk
